2026-09-11 16:00:00

EfB-boss står fast trods mareridtsstart: Klinger måske hult

Til trods for fem nederlag på stribe holder Esbjerg fast i ambitionen om at spille med i toppen af Betinia Liga, fortæller Allan L. Agerholm til Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 8. runde

I morgen d. 12. sep 15:00

EFB

vs

HBK

Esbjerg fB har fået en rædderlig start på sæsonen. 

Det er således blevet til fem nederlag på stribe i landets næstbedste række, hvor man i skrivende stund indtager 11. pladsen efter syv spillerunder. 

Og det er man selvsagt ikke tilfredse med på den jyske vestkyst, fortæller klubbens direktør, Allan L. Agerholm, til Bold. 

- Det har jo været skuffende på alle mulige måder. Det kan ikke være anderledes, når facit er, at vi har tabt fem kampe i streg og har fire point efter syv spillerunder. 

- Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, indleder Esbjerg-bossen.

Hvad har været årsagerne til jeres sæsonstart? 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -EfB-boss står fast trods mareridtsstart: Klinger måske hult
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det har været, at vi ikke har vundet vores fodboldkampe. Resten kommer vi til at klare på de indre linjer, så jeg kommer ikke til at smide nogen under bussen. 

- Så den er ikke længere, slår han fast.

Holder fast i ambition
Til trods for mareridtsstarten i landets næstbedste række holder traditionsklubben dog fast i sine ambitioner.

Allan L. Agerholm forstår imidlertid, at der lige nu kan herske utilfredshed blandt Esbjerg-fansene.

- Ja, og vi deler da også bekymringen. Så det er der fuld forståelse for, og jeg kan forsikre om, at vi stadig har ambitioner om at spille med i toppen af Betinia Liga. 

- Vi forventer at spille med om oprykning, og det har ikke ændret sig.  

- Det klinger måske lidt hult, når man kan kigge på tabellen lige nu og konstatere, at vi indtager næstsidstepladsen. Men det ændrer ikke på, at der er ambitionen i EfB, siger direktøren.

256258
Foto: EfB

Allan L. Agerholm maner i samme ombæring til besindighed og påpeger, at det blot er et par år siden, at Paul Conway efterlod Esbjerg i kaos.

- Når det så er sagt, skal man også huske på, at vi er i gang med en tålmodig genopbygning af en klub, der lå i ruiner for blot to år siden. 

- Vi har hele tiden vidst, at det ikke ville være en lige vej derhen, og nu har vi så nogle udfordringer, som vi håndterer, fortæller han.

Opbakning til cheftræneren
Slutteligt slår Allan L. Agerholm fast, at Sancheev Manoharan ikke skal frygte for sit job. Cheftræneren har således fuld opbakning fra ledelsen.

- Det kan du tro. Vi har fuld tillid til alle vores ansatte. 

- Det kommer til at kræve hårdt arbejde og fokus på opgaven. Det er præcis det, der lige nu foregår på træningsbanen.  

- Så skal det bare omsættes til handling i morgen klokken 15:00. Sådan er fodbold nu engang. Det er ikke nogen simpel opgave. Hvis det var, gjorde alle det jo, slutter direktøren.

Esbjerg tager lørdag eftermiddag imod HB Køge i et vaskeægte bundbrag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 8. runde

I morgen d. 12. sep 15:00

EFB

vs

HBK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce