

Esbjerg fik fredag aften sæsonens bare andet point, da man hjemme fik 0-0 mod AC Horsens.
Kampen markerede ligeledes den nye træner Roland Vrabecs debut i front for Esbjerg-holdet efter Peter Hyballas afsked i klubben ovenpå en aldeles turbulent tid i 1. divisionsklubben.
Og Vrabec var godt tilfreds med indstillingen fra sine spillere i sin første kamp i spidsen for et Esbjerg-mandskab, som kæmpede godt mod et fysisk stærkt hold fra Horsens.
Derfor havde han heller ikke noget at udsætte på sine spilleres flid og engagement mod et fysisk stærkt hold fra Horsens.
Ikke overraskende var indstillingen også det klart vigtigste for tyske Vrabec efter en elendig start på sæsonen for Esbjerg og uro i klubben, og derfor var Esbjerg-træneren heller ikke i tvivl om, at spillet med bolden skal blive bedre fremadrettet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, vi skal selvfølgelig blive meget bedre med bolden. Vi skal være meget bedre til at spille hurtigt og til at se, hvor modstanderen giver os plads. Men det har helt sikkert også noget med relationerne at gøre, udtaler Vrabec ifølge Jydske Vestkysten.
Tid til at kigge på relationer får Vrabec da også i den kommende tid, hvor Esbjerg har hele tre kampe på ti dage, hvilket Vrabec da også vil udnytte til at se sine spillere an. Nogle af spillerne så allerede trætte ud mod Horsens, så udskiftning i startformationen vil Vrabec også se nærmere på.
Næste opgave for Vrabec og Esbjerg er på tirsdag mod FC Fredericia, der lige nu indtager en flot fjerdeplads i 1. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
Betinia Liga






































