En af de største kvindelige fodboldspillere i FC Barcelonas historie takker af.
Efter 14 sæsoner i den catalanske klub siger Alexia Putellas således farvel, når hendes kontrakt udløber denne sommer.
Det oplyser FC Barcelona på sin hjemmeside.
Den 32-årige spanske anfører var senest med til at vinde årets Champions League efter en 4-0-sejr over Lyon.
Alexia Putellas står noteret for hele 507 kampe og 232 mål for storklubben, hvor hun har formået at vinde 38 trofæer - herunder blandt andet ti spanske titler og fire Champions League-trofæer.
Derudover vandt Alexia Putellas Ballon d'Or tilbage i 2021 og 2022.
Det vides endnu ikke, hvor det spanske ikon fortsætter sin karriere.


Barcelona (k)































