Ligue 1-sæsonen er forbi. Det annoncerede den franske ligaforeningen LFP torsdag, og samtidigt siger en af ligaens mest rutinerede spillere nu stop.
Dijon-anfører Florent Balmont meddeler således på Instagram, at han indstiller sin aktive karriere i en alder af 40 år.
Den lille og kreative midtbanespiller har tilbragt hele sin karriere i fransk fodbold, og han slutter af med 514 Ligue-kampe på sit CV og derudover 61 pokalkampe og 40 europæiske kampe.
I sine i alt 615 kampe på topplan bidrog Balmont med 21 mål og knap 50 assists.
Balmont vandt som ung i 2002/03 mesterskabet med Lyon og var i 2010/11 en bærende profil, da Lille snuppede både mesterskabet og Coupe de France-titlen.
Balmont spillede 323 kampe i løbet af otte sæsoner hos Lille og er nummer fire på listen spillere med flest kampe for klubben nogensinde, men han nåede også perioder i Nice, Toulouse, Lyon og slutteligt altså Dijon.


Lille
Dijon
Ligue 1




























