Tottenham og Thomas Frank er i krise.
Klubben tabte senest lørdag 1-2 til Fulham på hjemmebane. Og særligt den italienske målmand Guglielmo Vicario har modtaget kritik, da han forærede bolden til en Fulham-spiller ved det første mål. Derfor var der i løbet af kampen flere buhråb fra egne fans.
Mandag holdt Frank pressemøde forud for tirsdagens udekamp mod Newcastle. Her forsvarede han sin målmand og fremhævede hans betydning for holdet – krydret med en reference til den danske målmand Peter Schmeichel.
- Vic er bemærkelsesværdig. Hans karakter er fantastisk, og han bærer sig selv imponerende i både gode og dårlige tider, sagde Frank ifølge klubbens hjemmeside og tilføjede, at alle målmænd laver fejl, selv en legende som Schmeichel.
- Jeg kender Peter Schmeichel – jeg har aldrig tænkt, at han lavede en fejl, men det gjorde han nok, nogle gange.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan også være en måde at håndtere det på. Du ved, du laver fejl, og måden du håndterer det på, er en stor del af, hvor god du bliver som målmand – også som spiller.
Tottenham spiller tirsdag ude mod Newcastle klokken 21:15.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Tottenham
Premier League






































