40-årige Dani Mujkanovic har været på jagt efter et cheftrænerjob, efter at han blev fyret som cheftræner i Danmarksserie-klubben Gørslev IF.
Nu har Mujkanovic dog fået fremtiden på plads.
Mujkanovic siger til bold.dk, at han fremover skal stå i spidsen for Slagelse B&I. Han erstatter Jean Claude Bozga som cheftræner. Bozga har stået i spidsen for mandskabet i den sidste del af forårets kampe.
- SBI (Slagelse B&I, red.) er en traditionsklub som har et godt potentielle til mere end Danmarksserien. Et projekt med at bygge nyt hold op med unge spillere tiltaler mig, hvilket jeg tidligere har bevidst at kunne arbejde med.
- Vi har indgået en treårig aftale, fordi vi kigger langsigtet og er overbevist om, at vi sammen kan bringe SBI tilbage til divisionerne, siger han til bold.dk.
Slagelse klarede med nød og næppe skærene i Danmarksserien, da mandskabet vandt et stort drama over GVI.
40-årige Mujkanovic har også en fortid i Næstved, HB Køge og ghanesiske Inter Allies.
Han nåede at være Gørslev-cheftræner i godt to år.


Slagelse
Danmarksserien
































