Manchester City Women (k) -Efter dansk EM-fiasko: Jeglertz vinder det engelske mesterskab
Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix
2026-05-07 06:41:44
Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

Efter dansk EM-fiasko: Jeglertz vinder det engelske mesterskab

Andrée Jeglertz har fået en personlig oprejsning efter den skuffende EM-slutrunde med Danmark i sommer, da han har ført Manchester Citys kvinder frem til det engelske mesterskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

I dag d. 10. maj 16:30

CSW

vs

MAC

I sommer stoppede Andrée Jeglertz som landstræner for det danske kvindelandshold efter en forfærdelig slutrunde.

Danmark skuffede stort og leverede den værste EM-slutrunde nogensinde, da man tabte samtlige tre gruppekampe.

Nu må man dog sige, at Jeglertz har fået personlig oprejsning, da han i sin første sæson har vundet det engelske mesterskab med Manchester Citys kvinder.

Han er kun den anden person i Women’s Super Leagues historie til at vinde ligaen i det første år.

Her har Jeglertz i den grad vist, at skuffelsen med Danmark var en enlig svale i hans egen flotte karriere.

- At hjælpe med at føre det her hold til WSL-titlen er noget, jeg aldrig glemmer. Pigerne har taget imod enhver udfordring, der er kommet deres vej, med åbne øjne og har været en ren fornøjelse at træne i den her sæson.

- I både de gode og de dårlige øjeblikke har de altid holdt sammen og fundet en måde at vinde på - præcis som alle store mestre gør.

- Det her havde ikke været muligt uden den utrolige indsats, tro, passion og dedikation fra mine kolleger, spillerne og fansene. De har alle været en ære for klubben - og for dem selv - og de fortjener at fejre det her fantastiske øjeblik.

- Men det her er ikke enden på rejsen - vi har stadig masser at kæmpe for i den her sæson og i de kommende år. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for den her fantastiske gruppe spillere og den her fantastiske klub, udtaler Andrée Jeglertz til klubbens hjemmeside.

City har været suveræne i England og toppet ligaen siden november, mens man også er det mest scorende hold i ligaen med 58 scoringer i sæsonen.

Jeglertz har også fået styr på defensiven, da City slet ikke har tabt på hjemmebane i denne sæson og havde en stime på 13 kampe uden nederlag i løbet af sæsonen.

Mesterskabet kom i hus, da Arsenal måtte nøjes med at spille uafgjort mod Brighton. Andrée Jeglertz og Manchester City har en enkelt kamp tilbage af sæsonen mod West Ham.

Desuden er Manchester City i spil til at vinde kvindernes FA Cup, hvor man møder Chelsea i finalen i weekenden.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

I dag d. 10. maj 16:30

CSW

vs

MAC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce