Ulrik Yttergård Jenssen er tilbage i FC Nordsjælland, da han fredag er blevet præsenteret på en kort aftale, som er gældende for resten af efteråret.
Nordmanden har været uden klub, siden han fik ophævet sin kontrakt hos Willem II tidligere på sommeren, og han fortæller til FCN's hjemmeside, at det er godt at være tilbage i Farum.
- Det føles fantastisk at være tilbage. Jeg har allerede mødt en masse mennesker, som jeg kender fra sidst, så det føles som at komme hjem. Det er en dejligt følelse.
- Det er en god mulighed for mig, og jeg er glad for, at klubben synes det samme. Mit mål er ret simpelt – hjælpe holdet med at vinde endnu flere kampe og også bidrage til det stærke træningsmiljø. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe holdet til at fortsætte de gode præstationer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den norske stopper spillede senest for FCN i perioden fra 2018 til 2021, hvor det i alt blev til 115 kampe for Farum-klubben.
I den seneste sæson blev 26-årige Ulrik Yttergård Jenssen noteret for 23 kampe i Æresdivisionen for Willem II, som endte med at rykke ud af den bedste række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga

































