Efter et år i kulkælderen: Baun kan se lyset

Da Skive IK i august 2017 spillede en tv-kamp mod Superliga-nedrykkerne Esbjerg fB, var der én spiller, der skilte sig en lille smule ud fra alle de andre.

Det var den 21-årige kantspiller Alexander Baun, som var et ganske ubeskrevet blad, men som trods sin højde på 193 centimeter viste store evner med fødderne.

Det blev opdaget højere oppe i rækkerne, og mindre end et halvt år senere gik en drøm i opfyldelse for den unge mand – han blev Superliga-spiller.

Hobro IK satte kløerne i kantspilleren med det store potentiale, og selvom Skive-træner Kim Kristensen mente, det var bedst for Baun at blive, så var der ingen vej tilbage – nu gjaldt det om at vise sig frem i landets bedste række. Siden sit skifte har Baun spillet fire førsteholdskampe.

- De forventninger, jeg selv havde, og de forventninger, klubben havde, har jeg ikke levet op til – og det har været virkelig frustrerende, siger Alexander Baun til bold.dk.

Har været i kulkælderen
En kompliceret ankelskade har forhindret den nu 24-årige kantspiller i at udfolde sit potentiale. Ingen læger har været i stand til at stille en diagnose, der ramte plet, og skaden har altså været særdeles omfattende.

Nu er han endelig ovre sin skade og ser lyst på livet i Hobro – men sådan har det absolut ikke været hele tiden.

- Jeg har været så langt væk fra at være fodboldspiller, som man kan være uden at stoppe. Hvis du havde spurgt mig om min situation i efteråret, tror jeg, at jeg havde givet et meget deprimeret svar – jeg har været helt nede i kulkælderen, siger Alexander Baun.

På det seneste har han trænet for fuldt blus, og selvom han er en af de fire spillere, der på lidt besynderlig vis er blevet fravalgt til Hobros træningslejr, så er han fuld af mod på fodboldlivet.

Skal tilbage i form
Men når man nærmest ikke har rørt en fodbold i over et år, så skal kroppen vænne sig til intensiteten igen.

- Jeg kan være med til det hele. Lige nu handler det om at dosere min krop rigtigt. Når de andre synes, at noget er mellemhårdt, så synes jeg, at det er vanvittig hårdt.

- Min puls er langt over de andres, når vi spiller fodbold, fordi det stadig er uvant for mig. Så det handler om at proppe noget fodbold i mig og gøre det skridt for skridt. Når jeg har været ude så længe, som jeg har, så er alt, hvad der foregår med fodboldstøvler på, fremskridt, siger Baun.

I løbet af det seneste år har jeg nærmest ikke rørt en bold, og jeg har næsten ikke engang løbet. Derfor skal jeg lige nu have fodboldbevægelser ind i kroppen.

Masser af tid i styrkelokalet
Han har således brugt det meste af det seneste år i styrkelokalet i stedet for på fodboldbanen, og faktisk har han haft svært ved overhovedet at kunne løbe - og det betyder, at hans krop lige nu er bygget til noget lidt andet end at spille fodbold.

- Jeg har haft stor fokus på at bygge mig op i vægtlokalet, og derfor skal jeg vænne min krop til at spille fodbold igen, og det kræver en ret stor omstilling, kan jeg mærke.

- Der har ikke været så mange alternativer, så jeg har bygget på i styrkelokalet – det skal så overføres til fodboldbanen nu. Ellers kan det jo være ligegyldigt, siger Alexander Baun.

Har intet fortrudt
Da Alexander Baun forlod Skive, var hans træner som sagt ikke den store fan af at slippe Baun, som stadig var uprøvet i topfodbold. Alexander Baun har dog ikke fortrudt, at han trodsede sin træner.

- Nej, tværtimod. Hvis jeg havde været igennem det her skadesforløb i en 1. divisionsklub, så ville der ikke være de samme ressourcer til at håndtere det, og jeg ville heller ikke vende tilbage til et Superliga-hold og få chancen for at spille der. Det har jeg nu, og det er jeg glad for.

- Jeg kan godt forstå, hvis man sidder og kigger ind udefra og tænker, at det var for tidligt for mig at skifte, men personligt synes jeg, at det udelukkende er skader, der har gjort, at det indtil videre ikke er lykkedes mig at slå igennem.

- Jeg ser lidt positivt på det og tænker, at jeg har halvandet år tilbage af min kontrakt. Jeg er i en Superliga-klub, og hvis jeg kan komme ind at vise nogle af de ting, som jeg ved, jeg kan, så har jeg stadig chancen for at nå nogle af mine store drømme.

- Men det er selvfølgelig meget frustrerende at tænke på, hvad det måske kunne være blevet til. Det gik rigtig godt, da jeg skiftede til Hobro, og det skulle jo fortsætte – men det gjorde det bare ikke, siger Baun.

Ingen skæve blikke
Han fortæller, at han heller ikke i Hobro har oplevet skæve blikke i løbet af sine to år i klubben, hvor han altså nærmest ikke har bidraget med noget sportsligt.

- Jeg synes, klubben har håndteret det fint. Jeg har ikke oplevet utilfredshed eller noget i den stil, men jeg kan godt mærke, at de også har været ærgerlige over, at det er gået, som det er.

- Der har ikke været noget fra hverken trænere eller ledere. Jeg er blevet behandlet godt og har fået masser af opmuntrende ord med på vejen. De har nok kunnet se desperationen malet i mit ansigt.

- Jeg har lovet Jens Hammer (sportschef, red.), at de nok skal blive glade for, at de skrev under med mig dengang, siger Alexander Baun.

Mens førsteholdet er på træningslejr, skal Alexander Baun følge et nøje planlagt program, som indeholder træning med både ungdoms- og andethold i Hobro. Han er af den overbevisning, at han kan nå at spille en rolle i foråret.