Hamburger SV-spilleren Toni Leistner kom i sidste uge i fokus, da han var i infight med en fan på tribunen efter 1-4-nederlaget mod Dynamo Dresden.
Inden et tv-interview stormede Leistner op på tribunen for at hive fat i en fan, der ifølge forsvareren havde råbt fornærmende ord om hans familie.
Det tyske fodboldforbund, DFB, idømte først Leistner fem dages spillekarantæne, men straffen er torsdag blevet nedsat til fire i alt - to i DFB Cup'en og to i 2. Bundesliga.
Derudover er Leistner blevet idømt en bøde svarende til 45.000 kroner.
HSV har tidligere fastslået, at Toni Leistner ikke internt i klubben bliver idømt nogen straf, men han er altså ude i de kommende to kampe i 2. Bundesliga.



Hamburger SV
Tyskland 2. Bundesliga

































