




Andreas Christensen er ramt af en ny skade.
Det bekræfter FC Barcelona-træner Hansi Flick på et pressemøde lørdag.
- Andreas Christensen blev skadet under træning, og vi må vente og se, hvor alvorlig skaden er, lød det kort fra cheftræneren på pressemødet.
Den triste melding kommer blot tre dage efter, at FC Barcelona havde klarmeldt den danske forsvarsspiller.
- Efter at have trænet med holdet i flere dage har Andreas Christensen nu fået grønt lys fra det medicinske team og kan inkluderes i Hansi Flicks trup til de kommende kampe, skrev klubben på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Danskeren har været hårdt ramt af skader og har ikke været i aktion siden sæsonens første kamp i La Liga tilbage i august.
Dengang blev det blot til 26 minutter.
Christensen kom så tilbage i truppen, inden at han i slutningen af januar blev ramt af en ny skade i form af problemer med læggen.
Og nu kan uheldet være ude igen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
La Liga

























