2026-05-27 10:37:04

Efter nedrykning: West Ham freder Nuno

West Hams bestyrelse slår fast, at Nuno Espírito Santo fortsætter som manager i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter West Hams nedrykning fra Premier League er manager Nuno Espírito Santo blevet meldt færdig i klubben af flere engelske medier.

Men det kommer ikke til at ske.

Bestyrelsen i West Ham oplyser onsdag på klubbens hjemmeside, at manageren fortsætter i klubben.

- Vi har haft møder med cheftræner Nuno Espírito Santo tidligt på ugen og er glade for at kunne bekræfte, at han har udtrykt fortsat engagement i klubben - ligesom vi har over for ham.

- Nuno gjorde det meget klart, at han er stærkt motiveret for udfordringen med at føre West Ham tilbage til Premier League ved første forsøg. 

- Det skal være det klare mål for næste sæson. Nuno har tidligere været en sæson i Championship, hvor han havde stor succes med 99 point og vandt ligaen med Wolverhampton Wanderers i 2018, skriver klubben og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Efter nedrykning: West Ham freder Nuno
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

- Selvom udfaldet søndag var smertefuldt, mener bestyrelsen, at der har været tydelige tegn på forbedring og fremgang i de seneste måneder, og vi ønsker, at Nuno fortsætter med at udvikle den proces.

- I de sidste 17 Premier League-kampe tog vi 25 point, svarende til 1,47 point pr. kamp - en pointhøst, der over en hel sæson ville have givet en syvendeplads. Derudover mener vi, at den tydelige forbedring i holdets mentalitet og sammenhold siden januar gør ham til den rette mand til at føre os videre, lyder det.

Den 52-årige træner står for nuværende noteret for 37 kampe i spidsen for West Ham.

Få timer efter nedrykningen udsendte West Ham en erklæring til fans og tilhængere, hvor målet for klubben er klart: De skal tilbage til Premier League ved første forsøg.

Læs mere om det her.

Podcast Cover

Mæhle blev skurken i Wolfsburg-kollaps

Hattrick | Afsnit 88

Wolfsburg er rykket ud af Bundesligaen med danske profiler i centrum, og spørgsmålet er nu, hvad fremtiden bringer for klubben - og for spillerne.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce