Gabriel endte med at blive skurken for Arsenal i Champions League-finalen.
Brasilianeren brændte det afgørende straffespark, og derfor kunne PSG i stedet juble over at få trofæet med de store ører.
I sekunderne efter straffesparket blev Gabriel straks mødt af støtte fra PSG's Marquinhos samt Arsenal-spillerne.
Men det er ikke den eneste støtte, som den sårede Arsenal-stjerne har fået.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge The Athletic har Arsenal oplevet et helt vildt løft i salget af Gabriel-trøjer, som er steget med imponerende 350 procent efter Champions League-finalen.
Gabriel blev dermed den mest solgte, når man ser på Arsenals salg af trøjer hen over weekenden. På et tidspunkt solgte Gabriel-trøjen endda dobbelt så meget som enhver anden trøje, skriver The Athletic.
Dermed ser det ud til, at Arsenals fans med det samme valgte at støtte Gabriel efter det brændte straffespark, som blev sparket over mål og sendte titlen til PSG.

Brøndby henter Patrick Mortensen
Hattrick | Afsnit 92Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.
Læs mere
Arsenal
Champions League


































