






I omegnen af 60 mio. kr.!
Det er, hvad der står på spil for det danske landshold, når de til marts skal forsøge at kvalificere Danmark ad bagvejen til næste sommers VM-slutrunde i USSA; Mexico og Canada.
Men for fodbolddirektør Peter Møller fylder de mange millioner, der står på spil, absolut intet.
- Jeg er fuldstændig ligeglad med de penge. VM er det største man kan komme med stolt. Stoltheden over at deltage ved en VM-slutrunde er det vigtigste lige nu.
- Økonomien er en bonus. Og nu må vi forfølge den mulighed at kvalificere os til VM, siger Peter Møller, der erkender, at det simpelthen ikke har været godt nok, hvad der på bundlinjen er leveret i de to seneste kampe mod Belarus og Skotland.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det er en kæmpe skuffelse og en bet, men vi må gribe den mulighed, vi nu har fået med playoff-kampene, fastslår fodbolddirektøren, der skal vente til torsdag med at finde frem til, hvem modstanderen bliver i semifinalen i playoff-runden.
Her venter enten Sverige, Rumænien, Nordirland eller Nordmakedonien i Parken.
Vindes det opgør, venter en finale, hvor det endnu ikke vides om kampen bliver afviklet på hjemme eller udebane.
Danmark har deltaget ved de seneste fire slutrunder. VM i 2018 i Rusland, EM 2021 i blandt andet Danmark, 2022 VM i Qatar og senest EM i Tyskland i 2024.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA






































