Det norske fodboldforbund (NFF) har besluttet, at de vil støtte en klage rettet mod FIFA-præsident Gianni Infantino.
Samtidig ønsker forbundet, at den såkaldte FIFA-fredspris bliver afskaffet.
Reaktionen fra det norske forbund kom efter, at menneskerettighedsgruppen FairSquare har anklaget Gianni Infantino for at bryde etiske regler ved at tildele en nyoprettet fredspris til USA’s præsident Donald Trump.
I en pressemeddelelse fra DBU udtaler formand Jesper Møller sig nu om fredsprisen.
- Vi har ikke haft nogen rolle i forbindelse med FIFA’s fredspris, men fastholder en principiel tilgang til den type udmærkelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Priser i fodbolden bør baseres på åbne og transparente kriterier og tage afsæt i spillets grundlæggende værdier. Det er vores klare forventning, at FIFA er opmærksom på dette, siger Jesper Møller.
Udtalelsen kommer efter, at FIFA har afholdt kongres i Vancouver. DBU-formanden deltog ikke selv på grund af rygproblemer. På afstand konstaterer han, at kongressen forløb uden overraskelser.
- Jeg noterede mig præsidentens kandidatur. Det var forventet. DBU var som bekendt et af meget få medlemslande, der ikke støttede Gianni Infantino ved valget i 2023.
- Men vi vil naturligvis drøfte vores position forud for FIFA-kongressen i marts 2027. Jeg forventer, at vi har afklaret vores holdning senest den 13. marts 2027, siger formanden.
I fraværet af Jesper Møller var DBU i stedet repræsenteret ved næstformand Thomas Christensen og administrerende direktør Erik Brøgger Rasmussen.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA
































