Det lå ikke i kortene, at Junior Brumado ville være mere eller mindre fast mand for FC Midtjylland, da brasilianeren vendte tilbage til klubben efter et lejeophold i sommer.
Efter en offentlig kritik af daværende cheftræner Thomas Thomasberg lignede det snarere et endegyldigt farvel til klubben.
Men et saksespark mod Hibernian, der sendte FCM videre i Europa League-kvalifikationen, var med til at ændre fortællingen, og nu vil klubben gerne beholde Brumado, der har udløb ved årsskiftet.
Det fortæller Kristian Bach Bak til torsdagens træning i Ikast.
- Der er dialog med Junior, som der også er med de andre spillere, og det er stort set hver uge.
- Heldigvis er Junior en voksen mand, der i den grad er blevet moden, efter at han kom tilbage hertil. Det har han vist på banen og uden for banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi taler med Junior om de forskellige scenarier. Han har selv spillet sig i en situation, hvor han spiller, fordi han leverer.
- Om han forlænger eller ej, er en samtale, vi har med ham, men lige nu vil det ikke være en dum idé at lave en lang forlængelse med ham.
- Vi håber selvfølgelig, at han er her i mange år endnu, siger Kristian Bach Bak.
Så du er interesseret i at forlænge med ham?
- Ja, selvfølgelig er vi interesserede i at forlænge med ham, siger sportschefen.
Den 26-årige angriber står noteret for 24 mål i 123 kampe for FCM. I denne sæson har han scoret 11 mål i 28 kampe.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























