

I Lyngby Boldklub er det et vilkår, at klubbens bedste spillere bliver hapset af større klubber.
Det var også tilfældet med Casper Winther, som har taget turen hele vejen op gennem Lyngbys system og op på førsteholdet, hvor han formåede at blive en profil samt anfører.
Det faldt i Brøndby IF's smag, og derfor valgte de blågule at hente Winther til Vestegnen.
Fredag aften måtte Lauge Sandgrav derfor spille uden en god ven, da Lyngby Boldklub slog Viborg FF i Superligaen.
- Det er selvfølgelig lidt specielt. De sidste par dage har været lidt specielle. Der er mange af dem, som jeg har spillet med i mange år, der er smuttet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis man kigger på det sidste halve år, så tror jeg, vi har skiftet ti mand. Så det er selvfølgelig specielt, men det er også et vilkår i Lyngby Boldklub.
- Vi fik vist, at vi har mange andre, der også kan spille god fodbold, siger Lauge Sandgrav til Bold.
Sandgrav og Winther har i mange år spillet sammen i Lyngby Boldklub.
De har taget turen op gennem ungdomsholdene, og derfor er det også en person, som Sandgrav kommer til at savne uden for banen på Lundtoftevej.
- Der er jo personen, og jeg kalder ham 'Dani', og så er der fodboldspilleren 'Dani'. For mig var han jo også en god ven og en klassefyr. Han er ikke verdens mest højtråbende type, men han er stabil.
- Han møder altid op, og du kan altid regne med ham. Sådan er han også som fodboldspiller, krydret med noget god teknik og et godt blik for spillet.
- Så det er klart, at gode fodboldspillere mangler man, når de ikke er der. Men nu må vi fokusere på dem, som vi har, der også gør det rigtig godt, afslutter Lauge Sandgrav.

Casper Winther har i mange år spillet med kælenavnet 'Dani' på ryggen, men det har han ikke valgt at tage med sig til Brøndby IF.
Lyngby Boldklub klarede sig uden, da man fredag aften hentede sæsonens første sejr i Superligaen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga































