Liverpools ankermand Wataru Endo har brugt hele foråret på at komme sig over en grim ankelskade, han pådrog sig i februar.
Det har han i håbet om at komme tilbage i VM-form for Japan, som han også er anfører for.
Det tegnede lovende for den 33-årige midtbanemand, som fik en halvleg i testkampen mod Island 31. maj.
Men torsdag måtte Wataru Endo meddele, at han ikke blev klar til at spille VM.
- Siden min skade har jeg gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne frem til nu, så jeg har ingen fortrydelser overhovedet, siger spilleren selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dog ikke kun et farvel til den japanske VM-delegation i Nordamerika. Faktisk er Endo helt færdig på landsholdet, skriver Liverpool selv.
- Fra nu af vil jeg heppe på det japanske landshold som en af fansene, lyder det fra Endo.
Wataru Endo nåede at spille 73 landskampe for Japan med fire mål til følge.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
VM
Japan






































