3F Superliga -Efter slemme skader: FCM-spiller ophæver
2020-03-01 12:11:36
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Efter slemme skader: FCM-spiller ophæver

FC Midtjylland har ophævet samarbejdet med den 22-årige færing Jakup Thomsen, som har været hårdt plaget af skader i sin seniortid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

22-årige Jakup Thomsen har været i FC Midtjylland i næsten syv år, men nu er det slut for det uforløste stortalent, som har fået ophævet sin kontrakt.

- Jakup har haft et langt skadesforløb, og vi er nu blevet enige om, at det bedste for begge parter er at afbryde samarbejdet, siger FC Midtjylland-sportschef Svend Graversen til fcm.dk.

Jakup Thomsen har i fra sommeren 2018 været udlejet til Hafnarfjördur på Island, men opholdet deroppe blev aldrig godt, fordi han netop blev ramt af skader.

Det samme var tilfældet, da han for nogle sæsoner siden var i Thisted FC på leje.

I efteråret fortalte han bold.dk, at han var tryg ved sin genoptræningsfase, fordi han fik mulighed for at benytte sig af de gode faciliteter i FCM, hvor han var på kontrakt frem til 2022.

Den kontrakt er nu ophævet, og Thomsen må finde sig et nyt sted at få styr på karrieren.

- Vi takker Jakup for næsten syv år i FC Midtjylland, han er en fantastisk fodboldspiller og et dejligt menneske, og vi ønsker ham kun det bedste og masser af held og lykke i fremtiden, siger Svend Graversen.

Jakup Thomsen har aldrig fået spilletid på FCM's førstehold.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce