De forsvarende belgiske mestre Genk har tirsdag morgen fyret cheftræner Felice Mazzu og tre af hans stabsmedlemmer.
Mandag skrev belgiske medier, at fyringen af Mazzu formentlig ville ske tirsdag efter en sløj sæsonstart, som har bragt Joakim Mæhles Genk på niendepladsen i den belgiske liga.
I Champions League har Genk et enkelt point i sin gruppe efter fire kampe.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at forskellen mellem Genk-truppens kvalitet og præstationerne er for stor, og derfor måtte Mazzu altså på porten.
En ny træner er endnu ikke udnævnt, men assistenten Domenico Olivieri overtager midlertidigt.


Genk
Jupiler Pro League



































