Duncan McGuire blev på Deadline Day præsenteret som ny spiller i Blackburn, men sådan kommer det ikke til at gå.
Championship-klubben indsendte de nødvendige dokumenter efter deadline, og derfor har en appelsag kørt i løbet af den seneste uge.
Torsdag har EFL afsagt dom.
Duncan McGuire kan ikke blive registreret.
Dermed kan den 23-årige angriber nu vende tilbage til Orlando City, hvorfra han skulle have været lejet i foråret.
I en pressemeddelelse skriver Blackburn, at klubben accepterer beslutningen, men at man er skuffet over afgørelsen fra EFL.
Tidligere på ugen berettede The Athletic, at en medarbejder hos Blackburn glemte at trykke 'send' på de nødvendige dokumenter - i stedet blev der trykket 'gem'.

Blackburn
Orlando City
Championship

























