3F Superliga -Egholm får et halvt år mere i SønderjyskE
2018-05-15 06:29:49
Foto: Getty Images

Egholm får et halvt år mere i SønderjyskE

Anders Egholm har underskrevet en halvårig kontraktforlængelse i SønderjyskE. De to parter har nu papir på hinanden frem til årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE og Anders Egholm er blevet enige om at forlænge deres samarbejde med et halvt år, så den høje forsvarsspiller nu er i klubben frem til årsskiftet.

35-årige Anders Egholm kom til SønderjyskE i sommer efter en skidt sæson hos Vejle Boldklub, hvor det ikke blev til meget spilletid.

I SønderjyskE har Egholm dog spillet en del, og sportschef Hans Jørgen Haysen har været meget tilfreds.

- Anders Egholm viste sig med det samme at være det hele værd, da vi hentede ham i sommer. Han har fra første dag udvist et fantastisk lederskab og er et menneske, der præger vores trup og kultur fra øverste skuffe. Derudover må jeg bare sige, at han på banen har vist sit niveau og tilmed været kampafgørende.

- Vi er derfor også glade for, at vi kan forlænge samarbejde med, i første omgang, et halvt år, siger Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.

Anders Egholm spillede også i SønderjyskE i årene fra 2007 til 2010.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce