Næsby sikrede akkurat overlevelse i 2. division i sidste sæson, og nu er klubben klar med markante forstærkninger.
På spillersiden henter klubben forsvarsspilleren Alexander Molberg og offensivspilleren Mads Aasgaard.
21-årige Alexander Molberg er et produkt af OB's ungdomsafdeling og har været forbi Hobro samt Cagliari og Wolverhamptons ungdomshold, inden turen sidste år gik til Dalum.
Nu skal han altså sammen med Mads Aasgaard, der kommer til fra Middelfart, tørne ud for Næsby.
Ny assistent og scout
Også uden for kridtstregerne ruster Næsby markant op.
Klubben hyrer rutinerede Jan Vingaard som ny scout og rekrutteringsansvarlig. Vingaard har været træner i blandt andet Middelfart og Fredericia, ligesom han har været ansat i Esbjerg og AC Horsens i forskellige roller.
Næsby ansætter desuden Frank Nielsen som ny assistenttræner, og han kommer til klubben fra B1913, ligesom han som aktiv spillede divisionskampe for blandt andre Næsby.



Næsby Boldklub
Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division
Dalum





























