I en alder af 33 år skal Omar Elabdellaoui videre i karrieren.
Efter to år i Bodø/Glimt takker han af, men ville gerne have spillet langt flere end de 15 kampe, det blev til.
- Jeg kom til Bodø for at spille fodbold, men på grund af alle skader fik jeg desværre ikke gjort det, jeg elsker allermest.
- Det har været en krævende og frustrerende periode med alle de udfordringer, som følger med sådanne situationer, men når jeg ser tilbage, er det noget særligt med Glimt, som gør min oplevelse mindeværdig, siger Omar Elabdellaoui til klubbens hjemmeside.
På det norske landshold har Omar Elabdellaoui spillet 49 kampe.
For et par år siden var han ude for en grim fyrværkeriulykke, der næsten kostede synet.
Omar Elabdellaoui har tidligere været forbi klubber som Manchester City, Galatasaray og Olympiakos.


Bodø/Glimt
Norge Eliteserien






























