Premier League -Elliot: Fantastisk mulighed med Benitez
2016-03-17 16:24:01
Foto: Getty Images

Elliot: Fantastisk mulighed med Benitez

Newcastles målmand Rob Elliot er ovenud begejstret for at have fået Rafael Benitez som manager og håber, han vil fortsætte længe i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rafael Benitez har overtaget tøjlerne i Newcastle, men måtte i mandags indkassere et nederlag i sin første kamp til Leicester.

Newcastle-keeper Rob Elliot er dog meget begejstret over den nye manager, som han håber, bliver længe i klubben.

- Hvis du for et par uger siden havde sagt, at Rafa ville blive vores manager, havde jeg nok grinet. Men han er her, og det er en fantastisk mulighed for spillerne og klubben for at udvikle sig under ham, siger Elliot til Northern Echo.

- Vi skal bare sikre os, at vi for det første bliver i ligaen, og for det andet at han er vores manager de næste par år, så han kan opbygge holdet og få os derhen, hvor vi gerne vil. Bare se på hans kaliber – han har lige forladt Real Madrid. Vi ved, vi skal arbejde hårdt og lytte til ham, så vi kan kravle opad i tabellen så hurtigt som muligt.

Næste opgave for Newcastle er det vigtige derby mod Sunderland på søndag.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce