2023-01-01 16:55:29

Emerys tropper gjorde det onde ved Tottenham

Aston Villa fik en drømmestart på 2023 med en 2-0-sejr ude mod Tottenham, der således ikke formåede at spille sig tilbage i top fire.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 18. runde

FT

TOT

0 - 2

AVL

50'
01
Emiliano Buendia
Mål
73'
02
Douglas Luiz
Mål

Tottenhams kedelige tendens med at komme bagud fortsatte nytårsdag, hvor det skete for tiende kamp i streg.

Harry Kane kunne ellers have bragt Spurs i front fem minutter før pausen, hvor Ashley Young på stregen afværgede det bedste forsøg i en kedelig første halvleg.

Fem minutter efter pausen gik det galt for Tottenham.

Målmand Hugo Lloris gav en unødvendig retur på en afslutning langt udefra, så Ollie Watkins kunne erobre og finde Emiliano Buendia, som scorede til 1-0.

Ivan Perisic fik en pæn mulighed for at bringe balance i regnskabet efter en lille time, men kroaten overplacerede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Emerys tropper gjorde det onde ved Tottenham
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Derfor kunne Aston Villa i stedet fordoble føringen med små 20 minutter igen, og det gjorde Birmingham-mandskabet på fornem vis.

Douglas Luiz tæmmede en smart aflevering i feltet og vippede den elegant forbi Lloris til 2-0.

Tottenham fik aldrig lagt et rigtig tungt pres i slutfasen, så Aston Villa kørte den flotte udesejr hjem og er nu på 21 point for 17 kampe. Det rækker til en foreløbig 12.-plads i Premier League.

Højere oppe må Tottenham nu konstatere, at Manchester United har overtaget fjerdepladsen, som Spurs nu er to point fra.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 18. runde

FT

TOT

0 - 2

AVL

50'
01
Emiliano Buendia
Mål
73'
02
Douglas Luiz
Mål
Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce