







For første gang siden 10. august var danske Emil Højlund med i Schalke-truppen, da den tyske storklub fredag tog imod Darmstadt i 2. Bundeligaen.
Kampen skulle vise sig at blive en fuldstændig vanvittig én af slagsen.
Efter et kvarters spil sendte Tobias Mohr elegant Schalke i front på et frispark, som du kan nyde øverst i artiklen her.
Moussa Sylla fordoblede hjemmeholdets føring på et vaskeægte kludemål, inden Ron Schallenberg udbyggede til 3-0.
Darmstadt reducerede på straffespark i tillægstiden til første halvleg, hvorfor stillingen var 3-1 halvvejs igennem.
Flyvende svensker bag vanvittigt Darmstadt-comeback
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg gik det fuldstændig galt for Schalke.
Isac Lidberg kunne først reducere yderligere til 2-3 for gæsterne, og den unge svensker var langt fra færdig.
Efter en times spil kom Emil Højlund så på banen efter mere end en måned på sidelinjen, men danskeren fik ikke noget fornøjeligt comeback.
Det lykkedes nemlig Darmstadt at gennemføre et utroligt comeback, da Isac Lidberg først udlignede til 3-3 på en smuk scoring og efterfølgende fuldendte sit hattrick.
Spanske Sergio López ville også lege med, og dermed taber Schalke med 3-5 hjemme til Darmstadt.
Det har været en ganske rædderlig indledning på sæsonen i den næstbedste række for Højlund og co. Holdet har blot indsamlet fire point på de første seks kampe og ligger femtesidst i tabellen.

Schalke 04
Darmstadt
Tyskland 2. Bundesliga

































