Serie A -Empoli-anfører undskylder overfor fans
2017-05-29 14:15:07
Foto: Getty Images

Empoli-anfører undskylder overfor fans

Empolis anfører Massimo Maccarone undskylder på klubbens Facebook-side til fansene, efter at holdet på sidste spilledag rykkede ud af Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Empoli tabte på sidste spilledag med 2-1 til allerede nedrykkede Palermo, og da Crotone, der har haft en flot slutspurt i sæsonen, samtidig vandt med 3-1 over Lazio, følger Empoli med Palermo og Pescara ned i Serie B.

Og det har fået Empolis anfører, den 37-årige Massimo Maccarone, til at undskylde overfor klubbens fans på Facebook.

- I aftes var en stor skuffelse, og jeg var så trist. Vi vil gerne undskylde overfor alle vores fans over den måde, denne utrolige sæson sluttede på. Vores første tanker går til dem, der tog bussen til Barbera (Palermos hjemmebane Renzo Barbera-, red.) og som måtte tage hjem med smerte i deres hjerter, udtaler Maccarone til Empolis Facebook-side.

37-årige Massimo Maccarone bidrog selv med 28 kampe og 5 mål i sæsonen. Men det var altså ikke nok til at redde Toscana-klubben, der må en tur ned i den næstbedste række.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce