En dyster karriere endte lykkeligt

På bold.dk elsker vi mål, og julekalenderen har derfor i år handlet om masser af mål. Vi har hver dag frem til i dag fortalt en historie, der har taget udgangspunkt i de mest målrige kampe i hver sæson af Superligaens historie.

Nu er vi kommet til den sidste juledag og dermed også den sidste julelåge. Bag den gemmer sig en kamp fra sæsonen 2009-2010 mellem Brøndby og FC Nordsjælland, som skulle vise sig at være en af sæsonens få højdepunkter på Vestegnen.

Kent Nielsens Brøndby vandt nemlig 6-3 og Morten Duncan Rasmussen satte med fire kasser personlig scoringsrekord for en enkelt kamp.

På banen var også Martin Bernburg, som inden sæsonen var kommet til Vestegnen efter et par særdeles succesfulde år i FC Nordsjælland - og han har svært ved at huske kampen. Men sæsonen som helhed står ganske klart i erindringen hos Bernburg - det var nemlig en af de mere dystre på Vestegnen.

- Der var jo et kæmpe pres udefra, og det kunne man godt mærke i spillertruppen, og det satte sig og skabte en trykket stemning, siger Bernburg.

- Det var selvfølgelig ikke positivt at skulle kæmpe med det, når vi  prøvede at vende resultaterne, og det var det svære på det tidspunkt. Vi prøvede at yde maksimalt, men der var bare de her kæmpe forventninger, som var lidt hårde at arbejde med, siger han.

- Det spillede bare ikke så godt, som det helst skulle i Brøndby, og sådan havde det været i en periode. Men det ville jeg gerne være med til at lave om på. 

- Men det lykkedes ikke at ændre noget under Kent Nielsen, og det endte jo så med, at han blev fyret, siger Martin Bernburg.

Så røg Kent Nielsen
For ja, sådan endte det nemlig. Efter otte kampe uden sejr, faldt hammeren end kold marts-aften, efter at Brøndby havde tabt 1-3 til de upåagtede oprykkere fra HB Køge.

- Jeg kan huske, at vi kom ind efter kampen og havde tabt. Det  var under lavmålet at tabe til HB Køge. Det var et hold, man skulle slå, erinderer Bernburg.

- Så der var en endnu værre stemning end efter nogle af de andre kampe, og man kunne godt mærke, at der var et eller andet under opsejling. Hele staben forsvandt ret hurtigt fra omklædningsrummet og var væk i en længere periode - og det endte så med fyringen.

Martin Bernburg føler dog, at holdet i Brøndby var til meget mere, end resultaterne viste.

- Vi havde et fantastisk hold med spillere, som var i besiddelse af virkelig store kvaliteter - men som hold spillede det bare overhovedet ikke. Når man ser tilbage og husker de spillere, der var på det hold, er det ærgerligt, at vi ikke ramte noget selvtillid, for vi havde et rigtig godt hold og kunne have drevet det til meget mere, end vi gjorde.

- En af de oplevelser, der sidder bedst fast er det der med, hvor tungt det egentlig var, og hvor svært det var at komme op af sølet, da vi først var havnet nede i det, siger Bernburg.

Sæsonen endte dog nogenlunde habilt, og Brøndby snuppede bronzemedaljer.

De høje forventninger
Martin Bernburg var som sagt kommet til Brøndby sommeren forinden efter to gode år hos FC Nordsjælland, hvor han i en ung alder havde scoret masser af Superliga-mål. 

Bernburg nåede at spille tre kampe for FC Nordsjælland i 2009-2010-sæsonen og score to gange, inden han skiftede til Brøndby, og derfor lignede det et ideelt skifte, da Bernburg røg til Vestegnen.

Men det blev ikke nogen dans på roser - Bernburg kæmpede med at vænne sig til presset og forventningerne.

- Jeg kom jo til efter at have scoret mål i Nordsjælland, og det var da sådan set også meningen, at jeg skulle gøre det i Brøndby - og være med til at indfri de forventninger, der var til klubben. 

- Når man kommer fra FC Nordsjælland, hvor der ikke er særlig meget bevågenhed, så er det lidt en omvæltning at komme til Brøndby, hvor man er på hele tiden, og der er pres på, når resultaterne ikke er der. 

- Jeg havde slet ikke forventet, at det var så voldsomt. Der var journalister til alle træninger, og det var noget helt, helt andet end i FCN. Jeg blev hele tiden spurgt, hvornår jeg begyndte at score, og det var jo i sig selv et stort pres, som jeg slet ikke havde været vant til.

- Der lå en dyne af pres, som jeg kæmpede lidt med - og samtidig fungerede holdet ikke særlig godt. Det endte med at blive et pres, som  i hvert fald overgik det, jeg havde forventet på forhånd, siger Bernburg.

Selvom første sæson i Brøndby skulle blive dén med flest kampe, så nåede Bernburg aldrig op på de højder, der i første omgang havde bragt ham til klubben. Blot to Superliga-mål blev det til i den første sæson - og så begyndte skaderne ellers at vælte ned over angriberen.

Skadeshelvedet
I den efterfølgende sæson spillede Bernburg blot i seks Superliga-kampe og scorede ikke en eneste kasse. Det blev det første alvorlige tegn på, hvordan angriberens karriere skulle ende.

- Hver gang jeg følte, at jeg var kommet bare lidt i form, så blev jeg ramt af en ny skade. Og det var ret kendetegnende for min tid i Brøndby. Jeg kæmpede mig tilbage fra den ene skade efter den anden for så at blive skadet igen - og det var et hak i tuden hver gang.

- Det var virkelig en hård tid, og der var perioder, hvor jeg var helt nede. Det der med, at man går rundt i et styrkelokale og bare gerne vil ud på banen, det er virkelig hårdt. Man er adskilt fra resten af truppen og går rundt i sin egen lille verden og prøver at komme tilbage. 

- Til sidst var det ikke sjovt at stå op om morgenen. Men der gik jo flere år, før jeg nåede til den erkendelse, siger Martin Bernburg, som aldrig - før til allersidst - spekulerede i at skulle stille støvlerne på hylden.

- Det har aldrig været på tale. Jeg har altid været stædig for at vise, hvad jeg kunne. Jeg følte, at jeg havde nogle kvaliteter, som jeg gerne ville vise frem, hvilket jeg også havde gjort i Nordsjælland. 

- Jeg vidste også, at jeg med kontinuitet kunne blive bedre. Der lå et potentiale, som jeg gerne ville have igennem, så jeg kæmpede videre, helt indtil jeg nåede et punkt, hvor jeg stod op hver morgen og skulle finde ud af, hvor ondt jeg egentlig havde. Da var det på tide at passe på mig selv i stedet for at have ondt hele tiden, siger han.

Efter godt og vel fire og et halvt år og blot 49 Superliga-kampe i Brøndby, endte det i starten af 2014 så med et karrierestop - men inden da nåede Bernburg at få glæden ved fodboldverdenen tilbage.

Tak til Thomas Frank og Per Rud
Først kom Per Rud og siden Thomas Frank nemlig til klubben - og under de to personligheder oplevede Bernburg stor glæde.

- Det mest positive var, da Thomas Frank kom til sidst. Han var god til at inkludere mig i truppen, selvom jeg ikke trænede lige så meget, som de andre. Men, som jeg opfattede det, kunne han se, at jeg havde noget, jeg kunne bidrage med til truppen på trods af, at jeg ikke var med til træningerne.

- Vi havde en snak om, at det nok var ved at være sidste udkald, men at jeg gerne ville træne med så meget, jeg kunne og byde ind med min erfaring - og det tog han imod. Så på den måde sluttede det godt for fodboldspilleren Martin Bernburg.

- Jeg fik lov at være en del af truppen og kunne bidrage med noget, selvom jeg ikke var med så meget på banen. Jeg fik også lov at være assistenttræner på U19-holdet efterfølgende, og det gav mig en rigtig god oplevelse og ballast i forhold til hvad det er for noget at stå på den anden side af kridtstregen.

- Den sidste tid i klubben var en rigtig god afslutning efter nogle meget frustrerende år. Jeg følte igen, at jeg var en del af noget og fik mulighed for at opleve, hvad fodbold også kan være i forhold til at være træner og kunne dele ud af sine erfaringer. Det har jeg også kunnet bruge efterfølgende, siger Martin Bernburg.

- Jeg fik en god afslutning med Thomas Frank og Per Rud, og det har betydet meget for mig at kunne slutte ordentligt, i stedet for at jeg bare lå nede i et sort hul og måtte trække stikket der. Jeg fik nogle positive oplevelser og gode erfaringer med, siger Bernburg.

Sparker bold i Tårnby
Den stædige angriber brugte altså flere år på at indse, at fodboldkarrieren måske ikke blev til det, som han havde håbet - men han var og er meget afklaret med karrierestoppet.

- Det har været en lettelse siden. Jeg har følt lige siden, at det var en rigtig god beslutning at trække stikket og koncentrere mig om noget andet. For det var psykisk hårdt at blive ved med at forsøge. Jeg er af natur meget stædig, men jeg måtte bare indrømme, at det ikke lykkedes.

- Den positive afslutning i Brøndby betød også, at jeg følte, at jeg lige havde fået det sidste af fodboldverdenen med mig, og så var jeg parat til at sige, at det var tid til noget andet.

Karrierestoppet betød, at der åbnede sig en ny verden for Bernburg. Da han stoppede som U19-træner begyndte han at læse op på fysik, så han kunne komme i gang med at læse idræt. Nu har han læst idræt i halvandet år og nyder livet uden for fodboldbanen.

Men lidt fodbold er der stadigvæk. Københavnsserie-mandskabet Tårnby FF har af og til glæden af Martin Bernburgs kvaliteter. Kvaliteter, som har betydet, at han i de seneste to sæsoner har scoret i pokalkampe mod FC Helsingør og sin egen tidligere klub FC Nordsjælland. Især den sidste oplevelse gjorde indtryk.

- Det var sjovt. Nu var Kasper Hjulmand jo kommet tilbage, så det var sjovt at hilse på ham og nogle af de andre, som stadig er tilbage. Og så var det sjovt at stå på den anden side, hvor vi var mere end underdogs, siger Bernburg smågrinende.

Bernburg beretter dog, at knæene stadig knirker noget - og at han indimellem ikke tropper op til alle træninger.

- Når det bliver for meget, kan jeg godt mærke, det bliver ømt. Men det gør mig egentlig ikke så meget at sige fra til fodbolden længere, og det er meget lækkert, at jeg kan det. Det var jo det, der var problemet dengang - at man følte sig forpligtet. I dag kan jeg bare mærke efter og sige til, hvis jeg ikke føler, jeg skal ud og spille fodbold - og det er fedt, siger Bernburg.

Martin Bernburg nåede at repræsentere FC København, FC Nordsjælland og Brøndby i løbet af karrieren, som også bød på fire landskampe - blandt andet den der i 2008, hvor Danmark vendte 1-2 til 3-2 mod Portugal.

Tak til danskfodbold.com for kampstatistik. Se mere fra kampen her.

nicolai@bold.dk