Givanildo Vieira de Souza siger dig nok ikke så meget, men han er bedre kendt under navnet Hulk.
Den brølstærke brasilianske kant var både forbi Porto, Zenit og et visit i Kina, inden han i 2021 skiftede tilbage til hjemlandet for at spille for Atletico Mineiro.
Efter en fantastisk sæson, hvor klubben sikrede sig sit blot andet brasilianske mesterskab i historien, ville Atletico Mineiro have meget mere Hulk.
De forsvarende brasilianske mestre har sikret sig den nu 35-årige brasilianer frem til 2024, endda med automatisk forlængelse på et enkelt år, hvis han når et vist antal af kampe i 2024. Det skriver klubben på deres hjemmeside.
Hulk spillede 35 kampe sidste sæson. Her kom han på måltavlen 19 gange og, lavede syv assist - hvilket også gjorde ham til topscorer i den brasilianske Serie A.
Atletico Mineiro og Hulk skal forsøge at genvinde titlen, når den nye sæson i den brasilianske Serie A skydes i gang i april.
— Atlético 😷 (@Atletico) March 17, 2022



Brasilien


































