2
Den tidligere AaB-spiller Thomas Enevoldsen er løbet ind i skadesproblemer i sin amerikanske klub Orange County.
Den 33-årige offensivspiller har pådraget sig en knæskade, der holder ham ude i omkring to måneder, meddeler klubben.
Thomas Enevoldsen rykkede i vinter retur til Orange County efter et lejeophold i Hobro, og han nåede tre startpladser, inden han måtte lade sig udskifte efter 25 minutter med en knæskade i slutningen af maj.
Orange County ligger i USL, der er den næstbedste række i USA, hvor de ligger nummer syv i deres pulje.
Enevoldsen har kontrakt med Orange County frem til udgangen af november.


Orange County SC
North American Soccer League




























