2024-05-01 14:06:40

Enggård vraget i FCM: Blev smidt ud på røv og albuer

Mads Enggård fortæller i Discovery+-programmet Klubben om sin ungdomstid i FC Midtjylland, hvor de ikke troede på ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

RAN

20-årige Mads Enggård har udviklet sig til en stor profil og og det næste åbenlyse salgsobjekt i Randers FC.

Som ungdomsspiller slog han sine folder i FC Midtjylland, men som 14-årig blev han vejet og fundet for let på heden.

Det fortæller Enggård om i Discovery+-programmet Klubben.

- Jeg blev smidt ud på røv og albuer, så det var svært. Jeg troede faktisk selv, at jeg ville få kontrakt. Det bliver gjort over én gang, hvor de på to dage holder møde med alle spillerne på årgangen, og så får du at vide, om du skal have en etårig kontrakt eller tre år.

- Jeg var lige blevet udtaget til U15-landsholdssamling, så jeg tænkte, at den var hjemme. Jeg tror så, de havde ringet til mine forældre, som begyndte at sige: ’Hvad nu hvis du ikke får?’ og sådan noget.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Enggård vraget i FCM: Blev smidt ud på røv og albuer
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Jeg tænkte bare: ’Selvfølgelig får jeg. Lad nu være med at sige det der’. Så kom vi ind til den der samtale, og så fik jeg bare at vide: ’Vi synes ikke, du har nogen spidskompetencer, så vi giver dig ikke kontrakt’. Den var hård, fortæller Mads Enggård.

Herefter valgte han at skifte til Randers, selv om AaB også var inde i billedet, og det har altså nu ført ham til 3F Superligaen og på U21-landsholdet.

På Bolds liste over Danmarks 25 største teenage-talenter er Enggård også at finde.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

RAN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce