19-årige Gustav Ullits har vinket farvel til Lyngby Boldklub og sagt goddag til 2. divisionsklubben FC Roskilde.
Ullits var med i FC Roskildes testkamp mod HB Køge i weekenden, der endte med en 1-0-sejr til FC Roskilde, og han fortæller til FCRTV, at holdet imponerede ham.
Keeperen glæder sig over, at nu kan kalde sig for FC Roskilde-spiller.
- Jeg synes, at det er fedt, og jeg har kun trænet i den her uge (den seneste uge, red.). Det er virkelig rart at komme i gang, og så fik vi også et godt resultat med clean sheet i begge halvlege. Det kunne ikke være bedre, siger Gustav Ullits og tilføjer.
- Jeg synes, at alle er vildt søde. Nu kender jeg nogle FC Nordsjælland-drenge i forvejen.
FC Roskilde starter sæsonen i 2. division i den første weekend af august, og her skal Roskilde-klubben møde FA 2000 på hjemmebane 5. august.
I den seneste sæson spillede Ullits 15 kampe for Lyngby i U19 Ligaen, og han sad på bænken for 3F Superliga-holdet.


FC Roskilde
CampoBet 2. division


































