Lukas Enevoldsen forlod sidste sommer Brabrand til fordel for Thisted FC, hvor han kunne komme til at spille 1. divisionsfodbold – men nu er han vendt tilbage til Aarhus.
Mediet Vores Brabrand skriver således, at den 26-årige stopper igen tørner ud for klubben, som han indtil sidste sommer havde repræsenteret i fem år i træk.
Derudover har Brabrand sikret sig keeper Søren Vedsted, som er kommet til fra Svendborg/Oure, og Emil Nielsen, der er kommet til fra Vejle Boldklubs U19-hold.
Brabrand har dog sagt farvel til Simon Riis, Marcus Sloth Jørgensen og Issa Kharoub. Riis har ikke tid til divisionsbold længere, Sloth er rykket til VSK Aarhus, og Kharoub spiller fremover for serie-klubbenVatanspor.


Brabrand IF
CampoBet 2. division
































