2026-09-23 15:22:32

Eriksen er låst: Må først spille fra januar

Christian Eriksen har fået ophævet sin kontrakt i Wolfsburg, men må vente til januar, før han igen kan registreres og spille for en klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

I morgen d. 24. sep 20:45

NO

vs

DAN

Christian Eriksen er ikke længere Wolfsburg-spiller.

Onsdag blev den danske stjerne og den tyske klub enige om at ophæve kontrakten, der ellers løb frem til sommeren 2027.

Dermed står den 34-årige midtbanespiller nu fri i forhold til sin fremtid, men et eventuelt comeback på fodboldbanen kan ikke ske med det samme.

Eriksen er nemlig låst frem til januar.

Ifølge FIFA-reglerne kan en spiller, der får sin kontrakt ophævet i gensidig enighed efter transfervinduets lukning, ikke registreres i en ny klub uden for et transfervindue.

Hvis danskeren ønsker at fortsætte karrieren, må han derfor vente, til vinterens transfervindue åbner.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Eriksen er låst: Må først spille fra januar
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Indtil da kan han træne med i en klub, men ikke blive registreret og spille officielle kampe.

Christian Eriksen har ikke meldt noget konkret ud om sin fodboldfremtid, og det er derfor uvist, om han fortsætter karrieren.

I forbindelse med kontraktophævelsen fortæller han blot, at det lige nu er vigtigt for ham at være tæt på familien i Danmark.

Christian Eriksen nåede 34 kampe for Wolfsburg med tre mål og ti assists til følge.

Podcast Cover

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op

Hattrick | Afsnit 25

Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget. 

Læs mere
-17:07

Nation_manager

Gør landskampene sjovere

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

I morgen d. 24. sep 20:45

NO

vs

DAN

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce