


Trods begrænset spilletid i Manchester United har Christian Eriksen ikke glemt, hvordan man spiller fodbold.
Det viste den danske midtbaneprofil endnu en gang, da Sverige blev nedlagt med 2-1 i Parken onsdag aften, hvor Eriksen assisterede 1-0-målet, inden han selv sikrede sejren med et flot hug.
Thomas Gravesen har adskillige gange kritiseret Eriksen, og forud for samlingen i marts lød det decideret, at der ikke er plads til Eriksen på landsholdet.
Christian Eriksen havde leget med tanken om at stikke lidt til Gravesen med en jubelscene, men han nøjedes med at nævne det i interviewet med TV2 efterfølgende.
- Det er dejligt. Nu er der gået et stykke tid, siden jeg har scoret. Jeg overvejede næsten at lave en Gravesen-jubelscene, bare for at sige, at han skal lade være med at sige så meget, men det blev ikke til noget, lød det fra Eriksen med et smil.
Artiklen fortsætter efter billedet

32-årige Christian Eriksen står noteret for lidt mere end 1100 minutters Premier League-fodbold fordelt på 22 kampe i den forgangne sæson.
Næste chance for at stråle på landsholdet er lørdag, hvor Norge kommer på besøg i sidste testkamp før EM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Træningskampe
Danmark






































