Serie A -Eriksen til tops: Kun Juve-duo tjener mere
2020-01-28 14:13:02
Foto: Inter

Eriksen til tops: Kun Juve-duo tjener mere

Christian Eriksen bliver sammen med Romelu Lukaku Inters bedst betalte spiller, og danskeren bliver lønmæssigt kun overgået af et par Juventus-stjerner i Serie A. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Christian Eriksens skifte fra Tottenham til Inter er nu officielt faldet på plads, og den snart 28-årige dansker stryger direkte ind i toppen af det italienske løn-hierarki.

De fleste af de store italienske medier har således skrevet om Eriksens fire og et halvt år lange kontrakt med Milano-klubben, og der er nogenlunde enighed om, at han kommer til at tjene cirka 56 millioner kroner plus bonusser om året - potentielt op 67 millioner kroner, melder La Gazzetta dello Sport

Enkelte medier har skrevet om en væsentligt højere årsløn - 120-145 millioner kroner - men dette virker urealistisk i forhold til det generelle lønniveau i Serie A og Inter. 

Ifølge La Gazzetta dello Sports årlige opgørelse af lønningerne i Serie A – det senest blev opdateret i september – er superstjernen Cristiano Ronaldo klart lønførende i Serie A. 

Mestrenes hollandske sommerindkøb Matthijs de Ligt får ifølge opgørelsen næstmest - 60 millioner kroner plus op til 30 millioner kroner i bonusser.

Eriksens 56 millioner kroner plus bonusser kommer til at matche holdkammeraten Romelu Lukaku på en delt tredjeplads i ligaen. 

Den svenske veteran Zlatan Ibrahimovic er også kommet til Serie A i januar, og han tjener angiveligt, hvad der svarer til en årsløn på 52 milllioner kroner. 

Lønninger i Serie A ifølge La Gazzetta dello Sport: 

SpillerKlubÅrsløn i mio. kr.
Cristiano RonaldoJuventus231
Matthijs De LigtJuventus60
Romelu LukakuInter56
Paulo DybalaJuventus55
Aaron RamseyJuventus52
Adrien RabiotJuventus52
Andre udvalgte:   
Kalidou KoulibalyNapoli45
Gianluigi DonnarummaMilan45
Edin Dzeko Roma37
Franck RiberyFiorentina30
Sergej Milinkovic-SavicLazio19
Mario BalotelliBrescia11
Gianluigi BuffonJuventus11
Fabio QuagliarellaSampdoria9
Federico SantanderBologna 7,5
Denis VavroLazio7,5
Jesse JoronenBrescia3,7
Robin OlsenCagliari3,7
Sandro TonaliBrescia1,9
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce