Elias Andersen og Esbjerg fB er kommet frem til en ny aftale.
Den 19-årige offensivspiller har forlænget sin aftale i den vestjyske klub. Parterne har nu papir på hinanden til sommeren 2025.
Elias Andersen bliver samtidig en fast del af klubbens førstehold.
Det er cheftræner Lars Lungi Sørensen godt tilfreds med.
- Elias Andersen har x-faktor i sit spil, som vi skal have videreudviklet yderligere på.
- Vi har i forårssæsonen set smagsprøver på, hvad Elias kan bidrage med, og han fik sågar scoret i sæsonens sidste kamp.
- Hidtil har Elias trænet med nogle gange om ugen, men nu skal han være med hver dag, og jeg har en forventning om, at han vil kunne tage nogle store skridt i den rigtige retning i vores miljø i løbet af det kommende år, siger han.
Esbjerg skulle ifølge Bolds oplysninger også være tæt på at hente en ny angriber til klubben.
Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga



































