Det tidligere OB-talent Jonathan Foss har allerede prøvet kræfter med belgisk, tysk og hollandsk fodbold, og nu går turen hjem til Danmark.
Esbjerg præsenterede søndag 21-årige Foss, som vestjyderne ser et stort lys i.
- Jonathan Foss er en forsvarsspiller med en stor fysisk pakke og en naturlig udstråling, som har et internationalt snit over sig, men som vi også tror på, at vi kan lære ham at udnytte endnu bedre, siger sportschef Sebastian Brydegaard.
- Han er en spilintelligent fyr, som både evner at bidrage til at organisere forsvaret samt med sin gode venstrefod og overblik vil kunne bidrage til at styrke vores omgang med bolden yderligere.
- Jonathan har desuden allerede i en tidlig alder mærket på egen krop, hvad der kræves for at opnå succes i udlandet, og de erfaringer han kommer til EfB med, er vi overbeviste om, vil komme alle til gode i vores fælles jagt på at opnå store resultater og bringe os helt tilbage blandt de bedste i Danmark.

Esbjerg fB
Betinia Liga



































