Esbjerg fB har benyttet sidstedagen i transfervinduet til at forstærke sin centrale midtbane.
Den polstres med den fysisk stærke 23-årige midtbanespiller Yacine Bourhane, som kommer til fra Æresdivision-klubben Go Ahead Eagles.
Han har skrevet under på en kontrakt, der løber til udgangen af 2024.
Esbjerg fB's administrerende direktør Jens Hammer Sørensen glæder sig over, at man har fået forstærket midtbanen, som har været et mål i det vestjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med Yacine Bourhane får vi en stærk, central midtbanespiller ind, og det har været et erklæret mål i transfervinduet at styrke os på den position. Vi har fundet frem til Bourhane via vores netværk og scoutingsystem, og han passer godt på den profil, vi har søgt. Med 69 kampe i den franske Ligue 2 kommer han også med stor erfaring fra et højt niveau, og vi glæder os meget til samarbejdet, siger Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
Midtbanespilleren glæder sig over at være landet i Esbjerg fB – blandt andet på grund af klubbens store ambitioner om at vende tilbage til 3F Superligaen, fortæller han.
Bourhane har rødder i Frankrig og Comorerne, og han var for nylig med til Africa Cup of Nations med sidstnævnte.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Go Ahead Eagles
Esbjerg fB
Æresdivisionen
Betinia Liga





































