Noah Strandby har forlænget sin aftale med Esbjerg fB.
Det oplyser Betinia Liga-klubben fredag på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at den 20-årige offensivspiller har sat sin underskrift på en ny aftale, der løber frem til sommeren 2029.
- Vi forlænger med Noah Strandby, fordi vi tror meget på ham og på det niveau, han kan ramme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Strandby har nogle offensive spidskompetencer og en x-faktor i sit spil, hvor han kan udfordre, skabe ubalance og gøre noget uventet, hvilket vi så flere prøver på tidligere på året, inden en uheldig skade ramte uhensigtsmæssigt, siger sportschef Sebastian Brydegaard og fortsætter:
- Skaden kom på et uheldigt tidspunkt, men Noah har håndteret perioden virkelig professionelt.
- Han har vist en stærk mentalitet, arbejdet seriøst med sin genoptræning og gjort de ting, der skal til for snart at stå klar igen. Det siger også noget om ham som menneske og spiller.
20-årige Strandby skiftede i vinteren 2025 tilbage til EfB efter halvandet år i AGF. Han har tidligere spillet ungdomsfodbold i EfB, hvor han kom til fra Hjerting IF.

Esbjerg fB
Betinia Liga


































