Mathias Kristensen har fået godt med spilletid i sæsonens første kampe i Esbjerg, og nu belønner vestjyderne så den unge spiller med en ny kontrakt.
Den 20-årige midtbanespiller har underskrevet en aftale, der løber frem til sommeren 2021.
- Det er en spiller med et stort potentiale, som vi meget gerne ville fremtidssikre, fordi vi tror på, at han blive en kantspiller af høj kaliber, siger sportsdirektør Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.
- Mathias får meget ud af vores individuelle træning, som vi har sat ekstra fokus på, og vi tror på, at vi kan forløse de kvaliteter, som vi kan se, han indeholder. Med den her aftale viser EfB, at vi har tiltro til ham, og han er også en spiller, som har en stor fremtid hos os. Han bliver spændende at følge i de kommende år.
Mathias Kristensen har i alt spillet 21 kampe for Esbjergs førstehold, heraf seks i denne sæson.



Esbjerg fB
Betinia Liga



























