Esbjerg har flere talentfulde spillere i udkanten af sin førsteholdstrup, og én af dem er nu blevet udlejet frem til nytår.
Esbjerg meddeler således, at de har sendt den 19-årige højreback Emil Ankersen til 2. divisionsklubben Sydvest FC.
- Det er en rigtig god løsning for alle parter, og det vil forhåbentligt give Emil et løft.
- Nu får han muligheden for kontinuerligt at komme til at spille fodbold på et godt niveau, og vi vil følge med i, hvordan det kommer til at gå ham i efterårssæsonen, siger Esbjergs ungdomselitechef Niels Erik Søndergaard i en pressemeddelelse.
Ankersen kommer i Sydvest til at spille under den tidligere Esbjerg-profil Hans Henrik Andreasen.



Esbjerg fB
FC Sydvest
3F Superliga
CampoBet 2. division































