2025-12-10 13:45:00

Esbjerg-talent til prøvetræning hos Braga

Unge Emin Cehobasic i Esbjerg er til prøvetræning i den portugisiske storklub SC Braga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

Esbjerg fB har en talentfuld midtbanespiller i hænderne.

15-årige midtbanespiller Emin Cehobasic er på prøvetræning hos den portugisiske storklub SC Braga.

Det skriver EfB på sin hjemmeside, der oplyser, at det unge talent drog mod Portugal i mandags.

- Jeg ser denne prøvetræning som en stor mulighed for at vise mine kvaliteter og samtidig repræsentere EfB på bedst mulige vis. Min familie støtter mig hver eneste uge og er meget glade på mine vegne. Jeg er klar til at tage give alt, hvad jeg har, siger Emin Cehobasic.

Akademichefen i Esbjerg har også flotte ord om den 15-årige spiller.

- Emins hårde arbejde i gennem flere år har nu båret frugt med interesse fra flere udenlandske klubber. Vi glæder os virkelig på Emins vegne, og samtidig skal der også sendes stor ros til vores akademitrænere, som har været med til at lægge på hans udvikling, fortæller akademichef Anders Brynaa til klubbens hjemmeside. 

- Samlet set kan vi kun være glade og tilfredse over, at større europæiske adresser nu har øjnene rettet mod Esbjerg – og vi glæder os til at følge Emins fortsatte udvikling i EfB.

Emin Cehobasic har kontrakt i Esbjerg frem til vinteren 2027.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce