2026-09-21 14:56:51

Esbjerg tordner: Klager over politiet

Esbjerg fB-lejren er rasende og har klaget over Københavns Vestegns Politi i forbindelse med det slagsmål, der fandt sted i Gladsaxe i lørdags.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

fredag 9. okt

AB

vs

AAF

Kedelige scener udspillede sig i Gladsaxe i lørdags.

Kort efter kampen mellem AB og Esbjerg fB udbrød der et slagsmål på plænen lige uden for Gladsaxe Stadion.

København Vestegns Politi har bekræftet episoden, hvor en større gruppe personer iført hvid og blå maskering og Esbjerg-fans var i slåskamp.

Bold har i den forbindelse taget en snak med Allan L. Agerholm, der er direktør i Esbjerg fB. 

Og han er rasende.

Han mener nemlig, at hele optrinnet kunne være undgået. Faktisk er vestjyderne gået så langt, at de nu har sendt en klage til København Vestegns Politi.

- Det (slagsmålet, red) er fuldstændig utilstedeligt og uacceptabelt.

- Vi har nu fået styr på detaljerne, og man angiver, at en gruppe på cirka 40 blå/hvidt klædte og maskerede bøller, der overfalder vores fans, der er med på turen. Det er cirka 20-25 fra vores fanbase.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Esbjerg tordner: Klager over politiet
Foto: Privat

- De angriber dem med peberspray og slag, og det er jo bare vold. 

- Det har ikke en skid med fodbold at gøre. Det er voldsparate mennesker, der tager ud til et stadion lørdag eftermiddag, hvor helt almindelige fredelige fodboldfans opholder sig ved en fanbus, og så udser de nogle, som de begynder at slå på.

- Det kan ikke være mere sort end det her.

- Det, der gør det endnu værre, er, at AB havde anmodet Københavns Vestegns Politi om, at der var politi til stede efter kampen, fordi vi har oplevet det her et par gange før i københavnsområdet med samme fremgangsmåde, og de er der bare ikke.

- Derfor har vi nu sendt en officiel klage til politidirektøren hos vestegnens politi, og vi har bedt om en redegørelse om, hvorfor de valgte ikke at være til stede, og hvad de har tænkt sig at gøre ved det.

Agerholm fortæller yderligere, at anmodningen om at have politi til stede blot blev ignoreret.

- De dukkede bare ikke op. De var der bare ikke.

- De kom selvfølgelig, da der blev ringet 112, og de lavede den indsats, man nu kunne forvente i sådan en situation. 

- Men det havde nok været en helt anden sag, hvis der på forhånd holdt et par politibiler.

Bold har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, der bekræfter, de har modtaget en klage i forbindelse med kampen. 

De har dog ikke yderligere kommentarer, mens behandlingen af den pågår. 

Vred og ked af det
Esbjerg fB-lejren har ikke hørt fra Københavns Vestegns Politi endnu.

Men de forventer, der snart sker noget.

- Jeg går ud fra, at de behandler det med en vis hast. 

- Men det er dybt kritisabelt, når klubben i dialog med os har været på forkant med tingene, siger han.

Episoden har gjort Agerholm vred, samtidig med han ikke kan forstå fodboldbøllerne.

Han understreger samtidig, at de ikke mistænker de involverede Esbjerg-fans for at være en frivillig del af slagsmålet.

- Jeg bliver virkelig, virkelig vred og ked af det på vegne af de mennesker, det gik ud over.

- Efter min opfattelse er det ikke mennesker, der render rundt og laver ballade. I hvert fald ikke hvad vi kender til i forbindelse med fodbold.

- Det er vores mere dedikerede fans, men det er altså ikke det samme, som man er voldsparate eller bøller. Det er rent faktisk mennesker, der går op i fodbold.

Esbjerg-direktøren siger samtidig, at han og EfB-lejren gør, hvad de kan, for at gribe de involverede mennesker.

- Vi har ikke nogen procedure for det her.

- Da jeg bliver opmærksom på det, får jeg en snak med de implicerede mennesker og tjekker, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade.

-Vi havde en enkelt, der havde haft et blackout og blev tilset i en ambulance. Så vi tog hånd om det der og fik snakket med dem alle sammen.

Slutteligt sender Agerholm en ikke så venlig hilsen til de voldsparate fodboldfans.

- Det er en meget lille andel af dem, der går til fodbold, der føler, at man på en eller anden måde kan legitimere vold i forbindelse med fodbold. Det er jo bare dybt godnat.

I videoen i artiklen kan du se en video af episoden. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

fredag 9. okt

AB

vs

AAF

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce