2026-01-15 08:44:00

Eto'o får karantæne efter AFCON-episode

Det afrikanske fodboldforbund (CAF) har valgt at straffe Samuel Eto'o med en karantæne på fire dage, da den camerounske præsident udviste dårlig opførsel under nederlaget til Marokko ved AFCON.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

AUS

1 - 0

CMR

85'
10
Jordan Bos
Mål

Cameroun røg ud af Africa Cup of Nations, da man tabte 0-2 til Marokko i sidste uge, men der er flere problemer til fodboldforbundet.

Præsident Samuel Eto'o har fået en karantæne på fire dage, da han ikke kunne opføre sig ordentligt i forbindelse med kampen.

Det afrikanske fodboldforbund (CAF) oplyser i en pressemeddelelse, at Eto' blev set lave en vred gestus henvendt mod dommeren i nærheden af CAF-præsident Patrice Motsepe.

Det koster altså nu en karantæne samt en bøde på 20.000 dollars, som svarer til knap 129.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -Eto'o får karantæne efter AFCON-episode
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Men Eto'o og co. er bestemt ikke tilfredse med beslutningen, da det camerounske fodboldforbund efterlyser en eksplicit begrundelse.

– Den hurtige procedure, der førte til denne beslutning, vækker alvorlige bekymringer om de grundlæggende krav til en retfærdig proces.

– FECAFOOT bekræfter sin støtte til sin præsident og sin forpligtelse til at respektere principperne for troværdig disciplinær retfærdighed, meddeler FECAFOOT ifølge Reuters.

Endestationen for Cameroun blev kvartfinalen, da man tabte til Marokko.

Siden er Marokko gået hele vejen til finalen, hvor værtsnationen møder Senegal. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

AUS

1 - 0

CMR

85'
10
Jordan Bos
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce