23 dage før den første kamp i Africa Cup of Nations har en bombe ramt camerounsk fodbold.
Landstræner Marc Brys er blevet fyret.
Det oplyser fodboldforbundet i en pressemeddelelse, hvor præsident Samuel Eto’o også har stemt for.
Det er der en god grund til.
Fodboldforbundet melder, at der har været talrige alvorlige hændelser og respektløse udtalelser og handlinger fra Brys’ side.
Ifølge rfi.fr har der været flere konflikter mellem Brys og netop Eto’o, som nu har ført til en fyring.
Eto’o udtalte for nylig, at ingen spiller eller træner længere vil være over Cameroun. En direkte hentydning til Brys, lyder det.
Brys valgt angiveligt at afholde uautoriserede pressemøder og ved flere lejligheder gå imod Eto’o og fodboldforbundet.
Da Brys blev ansat som landstræner var det da heller ikke Eto’os idé. Der var i stedet landets ministerie for sport.
Ved de dårlige resultater referer fodboldforbundet til, at Brys ikke formåede at føre Cameroun til VM.
Nu vil 56-årige David Pagou, som hidtil at været assistent, overtage tøjlerne midlertidigt for Cameroun.
Cameroun møder Gabon, Elfenbenskysten og Mozambique ved Africa Cup of Nations.


Africa Cup of Nations
Cameroun



































