Everton og Manchester City spillede mandag en af de mest underholdende Premier League-kampe i indeværende sæson.
Mandskaberne spillede 3-3, men kampen fik et kedeligt efterspil.
En Everton-fan blev anholdt efter racistiske tilråb mod en af udeholdets spillere, hvilket klubben bekræfter i en meddelelse.
- Everton Football Club kan bekræfte, at en tilskuer blev anholdt under mandag aftens 3-3-kamp i Premier League mod Manchester City på Hill Dickinson Stadium efter meldinger om racistisk chikane rettet mod en modspiller.
- Merseyside Police har anholdt en 71-årig mand, der er mistænkt for en racemæssigt skærpet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at tilskuere og vagter indberettede hændelsen.
Club statement. pic.twitter.com/asJobSo9eC
— Everton (@Everton) May 5, 2026
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubben skriver videre, at den ældre mand senere er blevet løsladt mod kaution, hvor han ikke må befinde sig tæt på udvalgte sportsstadions.
- Racisme og diskrimination i alle former er fuldstændig uacceptable. De hører ikke hjemme på vores stadions, i vores sport eller i samfundet, og adfærd af denne karakter vil ikke blive tolereret.
City har også bekræftet i en meddelelse, at det drejer sig om Antoine Semenyo, der var udsat for racisme.
Men han var ikke den eneste, der oplevede racisme.
- Vi er også dybt skuffede over at høre, at Marc Guéhi i går aftes blev udsat for en række modbydelige racistiske opslag på sociale medier.
- Vi vil fortsat give vores fulde støtte til både Antoine og Marc og vil aldrig acceptere nogen form for diskrimination i vores sport.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Manchester City
Everton
Premier League




































