15. april 1989 er en sort dag for både klubben og byen Liverpool.
I dag er det således 37 år siden, at 97 supportere drog til Hillsborough i Sheffield for at se Liverpool spille FA Cup-semifinale mod Nottingham Forest.
Knap 100 af disse Liverpool-fans vendte aldrig hjem, da de blev mast ihjel på den overfyldte Leppings Lane-tribune bag det ene mål, og tragedien har i årtier kastet skygger over Merseyside-klubben.
Til trods for rivaliseringen med bysbørnene fra Everton har de to klubber haft en signifikant forbundethed koblet op på tragedien, grundet mange familier og vennegruppers sammensætning af fans fra den blå og røde del af byen.
Artiklen fortsætter efter billedet

På 37-årsdagen for tragedien har Everton løftet sløret for et permanent mindesmærke, som er deres pendant til Liverpool FC's egen eternal flame, som brænder på en væg under Main Stand.
Flere fremtrædende skikkelser fra begge klubber var onsdag med til fremvisningen af mindesmærket, som vender ind mod bymidten fra det nye Hill Dickinson Stadium på Bramley Moore-dokken i byens nordlige del.
Der var et tilsvarende mindesmærke på Evertons gamle stadion Goodison Park, som Everton forlod i sommer til fordel for det nye.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Liverpool
Everton
Premier League



































