1. Division -Ex-FCR-chef: Mulig matchfixing går år tilbage
2019-10-20 08:07:56
Foto: Ole Walldo

Ex-FCR-chef: Mulig matchfixing går år tilbage

Den tidligere FC Roskilde-træner Carsten Broe fortæller til B.T., at DBU tilbage i 2011 havde mistanke om matchfixing i nogle af klubbens kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I maj blussede en sag om mulig matchfixing op i FC Roskilde, og nu udtaler den tidligere cheftræner Carsten Broe sig i sagen.

Til B.T. fortæller han, at der allerede i hans tid i klubben var snak om mulig matchfixing.

- DBU sagde, at der foregik matchfixing i FC Roskildes kampe. Jeg mødtes med dem, og de viste mig en mappe med mistænkte, siger Broe til B.T.

DBU havde ifølge B.T. mistanke til to personer, der ikke var fodboldspillere i klubben, og den ene er ifølge avisens kilder også mistænkt i den nuværende sag om matchfixing.

Carsten Broe var træner i FC Roskilde fra 2010 til 2012, og han fortæller, at der var to specifikke Roskilde-kampe i 2011, som DBU mistænkte for at være matchfixet.

DBU skulle have undret sig over, at spillere i FC Roskilde ofte fik rødt kort tidligt i kampene, skriver B.T.

DBU vil ikke kommentere sagen, og Carsten Broe understreger, at han ikke selv havde mistanke til noget.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce